‹ Tilbage

Studietur til fotofestival

Et rejselegat fra FAF gav i september 2018 still-fotograf Henrik Ploug mulighed for at deltage i den årlige VISA pour L’Image-event i Perpignan. Eventen er en stor international festival med alt indenfor fotografi.

Henrik Ploug fortæller, at han var til adskillige interessante foredrag, hvor fotografer berettede om deres tilgang til de opgaver, de skulle løse. Derudover besøgte han en række inspirerende fotografiske udstillinger.

”Det var især en fornøjelse at møde Stephan Vanfleterens og se hans portrætter af skuespillere og filmfolk. Han er nok en af de bedste still-fotografer og skaber utrolige stemninger i sine billeder. Meget inspirerende.”, siger Henrik Ploug.

FAF – Film og TV-Arbejderforeningens rejselegater er støttet af VISDA’s kulturelle midler.

© Connie Christensen