I løbet af april 2018 udkommer ”Alkofanten i rummet” fra forlaget Jensen og Dalgaard. Bogen er skrevet af Ditte Steensballe og illustreret af Kirsten Gjerding.
Bogen, der handler om alkoholmisbrug i en helt normal familie, henvender sig til børn mellem 5 og 12 år, men kan sagtens læses af alle – også voksne.
”Bogen har været et hjertebarn for mig. Og den var ikke blevet til noget, hvis ikke jeg havde modtaget et legat fra Illustratorgruppen. Legatet gav mig plads i økonomien til at fordybe mig i projektet uden at skulle stresse”, fortæller Kirsten Gjerding.
Legatmidlerne fra Dansk Forfatterforenings Illustratorgruppe stammer fra VISDA’s kulturelle midler.